fredag den 3. maj 2013

at gå at leve at se



At gå på gaden
føle liv
og solens forår
se, kigge
på hverdagen
jage kuldskæret væk
ikke i det ordinære,
i det ekstra;
dét der sker altid allerede,
dét der opsuges i gøremål,
i ruterne fra a til b;
at se magiens skygger
i det levede liv.








Street Walk udstilles på Generator Hostel i Adelgade indtil 1. juni.

lørdag den 20. april 2013

OS I NATUR

At bygge hule og at bo af jord 
er du kommet, til jord skal du blive,
at gribe ind og at elske; at sigte efter at ramme
med konsekvens; at søge revolutionen.




John Kørner og Martin de Thurahs film: Regnbueaber.

NATUREN I OS

Lad mig spise dig op
i mit favntag
som ikke favner dig;
mit begær vil have dig, tage dig!




Se hele Janus Metz og Christina Hamres film: Rupture.

fredag den 19. april 2013

Er drøm virkelighed?

Ualmindelig larm - snurrende -
natur/kultur/kulturnatur
dræbermaskiner udstyret med instinkt
jagten efter klimaks




Se Ingvar Cronhammar og Christoffer Boes film: Kill.

Er virkeligheden drømmende?

Her er det flydende fragment,
det indeni sig værende.
Det store hus, hvor drøm og eventyr gror
som vedbend på fingerspidsens sansefornemmelser.




Se hele Astrid Kruse Jensen og Pernille Rose Grønkjærs film: The House Inside Her.

søndag den 14. april 2013

Hvordan give det flygtige et ståsted?

Hvordan bruge sin plads på jorden?
Som holdepunkt, som ståsted, som handling,
som griber ind og omformer landskabet,
når pladsen er mellem mennesker.

Torelore - østen for solen, vesten for månen
dog konkretiseret tilflugtssted,
stedet uden våben og hårde ord;
ved konflikt grib til frugt og ost.

Hvordan give det flygtige et ståsted -
give flygtningen dens aftryk i landskabet?
Hvordan tænker vi om ham?
Stærk ? Svag ?



Karin Michaëles med mor

Signe Bang Nielsens installation Love Alley - Karin Michaëles Den Frie under Marianne Jørgensens udstilling Entropia. Udover Den Grønne Ø på Love Alley, består værket af en film, et stykke af Karin Michaëles sytøj og nogle skitser af en logerende.
Karin Michaëles, forfatter, boede i huset Torelore på Thurø, hvor hun i 30erne logerede flygtninge fra Hitlers Tyskland.

lørdag den 13. april 2013

Entropiens insisteren på kaos / Land Art på den Frie


At sprænge sig ind i landskabet
fra punkt til punkt
i stregtegningens byplanlægning.

At bygge og at bo
i det gode liv, lykken, 
omgivelsernes fremtidsrettede forandring.

At planlægge byer og bevægelse
som en anden Ringstraße
promenere det gode liv.

At gribe ind i overgreb,
lade drømmehuller synke mod et bedre utopia.
Hvad er forskellen på en tank og en bulldozer?

Drømmehuller / 2001
Entropia - Fra orden til kaos / 2013

Lykke / 2005

Driving Combat Tank "Fourteen takes" / 2004

Marianne Jørgensens udstilling EntropiaDen Frie til 19/5.

fredag den 12. april 2013

Der Lauf der Dinge og forudsigelighedens uforudsigelighed

Kædereaktion af genkendelig materialitet
tyngde, modstand, form,

ting som gør,
hvad ting gør,
og kun, hvad de gør,
før stafetten gives videre

til noget forventet
i en konstant uforudsigelighed
- tøven -

Virkeliggøres næste skridts kontrollerethed
eller bryder det sammen i kaos?
Blikket tøver ved sædvanernes usædvanligheder.

Denne bevægelse kaldes også :
At se verden med nye øjne



Der Laub Der Dinge er en film skabt i 1987 af den schweitziske kunstnerduo Peter Fischli og David Weiss.
Den skildrer gennem en halv time én lang kædereaktion skabt af hverdagsting og deres bevægelser uden (synlig) menneskelig indblanding.

søndag den 7. april 2013

Det lukkede kredsløb på Forårsudstillingen


Så er der brugte spande og kar af plastik
på høje, skæve pindebrændestativer
som var jeg i en stue, der skulle males
og dog

Så er der en arbejdstegning
fyldt med ord, tegninger, spande, stativer
som var det små lukkede biosfærer
og dog

Så er der huller i spandene
ind til rester af sort maling; tjære
som var det lukkede panoramaer af skov og land; natur
men dog







Panoramas af Marco Pando på Kunsthal Charlottenborgs Forårsudstilling.

lørdag den 6. april 2013

Tosomhedens tresomhed


Forstyrrelse.
Du er tredje led i en tosomhed.
Hvem?
Er du beskuer eller indtrængende?
Altid allerede mere end to,
som da hav og himmel
blev splittet af byen
og tårnene stadig stræber
og et sugende træværk skvulper
efter genforening;
efter ophør af tosomhedens tresomhed.
Kig på mig!
Vær hos mig!
I dennesidige ensomheder.


Fotografiet er af Keen Heick-Abildhauge og en del af hans Street Walk-serie.